Lidt om Border Line-Dance Club Tønder
Klubbens formål er at tilbyde line dance i foreningens område.
Border Line-Dance Club Tønder blev stiftet den 1. august 2001.
En gruppe dansere fra Skærbæk ønskede at danne en ny line dance klub i Tønder og reklamerede i forbindelse med en opvisning på Torvet i Tønder.
Blandt tilskuerne var Gisela Ørneborg, som besluttede sig for at prøve at danse line dance.
Efter nogle måneder var der 185 medlemmer og Gisela blev valgt til formandsposten som hun bestred i 10 år.
I starten havde klubben en instruktør udefra, men efterhånden er der blevet uddannet egne instruktører.
Dansen foregik i aulaen på Holmeskolen (hedder nu Tønder Distriktsskole Grundskolen), og holdene blev delt op med 70 dansere pr. hold.
Senere blev der oprettet et børnehold som var aktiv i flere år.
Lidt om vores Bordertræf
Klubben afholder hvert år Bordertræf i april måned.
Traditionen med at afvikle Bordertræf startede den 24. april 2004 i Jejsing Banko- og Aktivitetshal.
Siden har det udviklet sig og afholdes nu i Tønderhallerne, hvor der bliver afviklet workshops med kendte og populære instruktører.
Vi har gæster fra hele Danmark og fra udlandet, som hygger sig med dans og social samvær hele dagen og om aftenen.
Om formiddagen er der optog til Tønders gågade og optoget bliver ledsaget af flotte amerikanerbiler og heste med country udstyr, hvis muligt.
Om aftenen nyder alle en dejlig country middag.